Velkommen til The Assana, hvor eksistentiel terapi forenes med holistisk healing.

Om The Assana:
I mit ønske om at skabe et rum for mennesker til at bruge værktøjerne til at heale sig selv, har jeg stiftet The Assana.

Jeg tror på, at vi alle har kraften til at tage ansvar for vores egen healing. Men for at gøre det må vi først turde kigge ind i det, der tynger og smerter os. Vi kan ikke lægge noget bag os, før vi tør møde det og udfolde det.

Vi tilbyder en bred vifte af værktøjer såsom Breathwork sessions, meditation/mindfulness, saunagus, terapi og retreats. Vores ugentlige Breathwork & Meditation sessions finder sted i indre København, Charlottenlund og Nordsjælland. Derudover kan du også booke individuel terapi hos mig. Vi tilbyder også facilitering af private og virksomhedssessioner samt workshops, hvor vi skræddersyr hver oplevelse til deltagerens individuelle behov med fokus på at fremme mental sundhed på arbejdspladsen.
Vi stræber efter at gøre vores ressourcer tilgængelige for alle, og derfor tilbyder vi også live sessions samt adgang til online breathwork- og meditationsvideoer.

Disse ressourcer giver dig mulighed for at deltage i sessioner og praktisere derhjemme eller hvor som helst, der passer dig bedst.

En unik mulighed hos os er vores tilbud om at jeg holder rum for klienter gennem en intentionel og terapeutisk brug af psilocybin i en sikker og støttende atmosfære som en ‘Microdose’-Terapuet.
*Jeg hverken sælger eller administrerer noget ulovligt stof, men tilbyder assisteret terapi for klienter, som selv vælger at gå på den rejse i livet.

Breathwork + Saszeline + The Assana + psykoterapi + københavn + saunagus

Lidt om mig: Saszeline Emanuelle, 41 år.
Psykoterapeut og uddannet Breathwork & Meditations guide.

I mit arbejde som terapeut, Breathwork & Mindfull/meditations guide, bringer jeg min personlige rejse gennem livets op- og nedture med mig. Jeg har erfaret livets skønhed og udfordringer på min egen krop, og jeg har lært, at vores mest dyrebare læring ofte kommer fra både livets lysende øjeblikke og de mørkeste prøvelser. Gennem mine egne erfaringer med at navigere gennem meningen og meningsløsheden i tilværelsen, har jeg opdaget, at vores evne til at forstå andre mennesker kun strækker sig så langt, som vores evne til at forstå os selv.

Som terapeut er min mission at skabe et rum, hvor du kan føle dig fuldstændigt set og hørt, uanset hvad du bringer med dig. Jeg ønsker at plante frø, dele værktøjer og holde spejlet op, så du kan lære at elske alle aspekter af dig selv, både de lyse og de mørke. 

Gennem mere end 24 års erfaring med at udforske forskellige aspekter af livet, fra scenelyset til min indre rejse, har jeg fundet min vej til at skabe forbindelse til mennesker gennem terapi og indre healing. Denne rejse har formet mig som en terapeut med en dyb forståelse for de kompleksiteter, vi alle står overfor, og et brændende ønske om at guide dig på din egen rejse mod indre ro og helbredelse.

Tak for at være en del af denne rejse sammen med mig.